Store ændringer i Googles søgeresultater?

Er jeres hjemmeside mobilvenlig?

Google har meddelt at de pr. d. 21. april 2015 vil begynde at vægte hjemmesiders tilpasning til mobile platforme højere end tidligere, i forbindelse med listningen af søgeresultater foretaget fra mobile enheder.

Den specifikke beskrivelse omkring ændringen fra Google kan findes her:

http://googlewebmastercentral.blogspot.dk/2015/02/finding-more-mobile-friendly-search.html

Hvad betyder det?

I praksis betyder ændringen at hvis ens hjemmeside pr. d. 21. april i år, ikke er designet på en måde som Google betragter som "mobilvenlig", så vil ens position på søgemaskinerne forringes, når der søges fra mobile platforme, og i værste fald kan man risikere at ens site helt sorteres fra i søgeresultaterne.  Alt andet lige må man altså forvente at hjemmesider, der ikke er designet med henblik på visning på de stadigt hyppigere sete mobile platforme, vil opleve en reduktion i besøgstallet på siderne, og at der reelt er en risiko for at de tabte besøg ender hos en konkurrent med en mere mobilvenlig hjemmeside (omend det modsatte naturligvis også kan gøre sig gældende, hvis ens hjemmeside er bedre tilpasset end konkurrenternes...)

Uanset hvad er det åbenlyst at det i stadigt stigende grad bliver vigtigere at have de mobile platforme med i sine overvejelser omkring sin hjemmeside.

Hvordan finder i ud af om jeres hjemmeside er "mobilvenlig"?

Det tager reelt kun et øjeblik at kontrollere om jeres hjemmeside er mobiloptimeret.  Gå ind på https://www.google.com/webmasters/tools/mobile-friendly/, tast jeres hjemmesideadresse ind og bed Google om at lave en automatisk test af mobilvenligheden af jeres hjemmeside.  I praksis vil det sige at der testes for om teksten kan læses, om bredden er tilpasset, eller om man skal scrolle til højre for at se det hele etc. 

Indenfor kort tid leverer testværktøjet en rapport i stil med den man kan se på billedet herunder.

google mobilefriendly

Det er værd at bemærke at Google desuden har valgt at tilføje et testværktøj til Google Webmaster Tool (https://www.google.com/webmasters/tools/home?hl=da), hvilket i vores øjne indikerer at dette område er noget som Google tillægger en høj prioritet!

Hvad nu?

Hvis jeres hjemmeside ikke på nuværende tidspunkt er tilpasset til at kunne vises ordentligt på mobile platforme, så er det på tide at få taget hånd om sagen, for det kan i sidste ende koste kunder ikke at have styr på området her! 

Hvis I har behov for professionel sparring i relation til hvordan I får tilpasset jeres hjemmeside de nye udfordringer, så står vi hos Nowweb klar til at assistere jer med opgaven.  I kan kontakte os via feltet herunder eller på telefon +45 31319095

Invalid Input
Skriv venligst din e-mail adresse
Invalid Input
Invalid Input

logo

© 2017 Nowweb. All Rights Reserved.

Kontakt

 Kolonivej 15C 1th.

    4293 Dianalund

 +45 53 88 90 95

CVR: 33571585

 E-mail : info@nowweb.dk

Åbningstider

Mandag - torsdag kl. 8:30 - 16:00

Fredag: kl. 8:30 - 15:00

Weekend: lukket

Please publish modules in offcanvas position.